DISCLAIMER: AI er udelukkende blevet brugt til at generere billeder til denne side. Intet (0 procent) af tekstinholdet på denne side er AI-genereret eller skabt i samarbejde med AI.
Filosultings motto er: Filosofi er verdens første videnskab og det skal også blive verdens sidste!

Således ser det ud, når den moderne Diogenes (stifteren af Filosulting) sidder på sit hjemmekontor og gør sig vis på, hvordan den moderne verden er af lave... præcis som den var engang og til stadighed vil være, hvis mennesket ikke snart slipper fri af sine tøjler - primært bestående af skam. Granted... skamløshed alene kan ikke redde menneskeligheden og/eller vores planet fra undergang, men det vil være det første og det allerstørste skridt mod en verden, hvori man ikke bekymrer sig om naboens holdning eller beholdning og ikke lader sig styre af forestillingen om, hvad (der skal mere på hér, DMD).
Filosofisk forståelse og tænkning er nøglen til et frit (omend blot friere) liv, hvor ens fri vilje ikke er hæmmet af andres smålighed og mindreværd, der presser dem til at have behov for at kontrollere andre - paradoksalt nok fordi de ikke kan kontrollere sig selv. Dén, der kan kontrollere sig selv, har ikke behov for at kontrollere andre og dén, der er skamløs i sin væren og ageren, kan ikke kontrolleres.
Den originale Diogenes prædikede skamløshed, hvor den Moderne Diogenes går skridtet videre, thi endnu værre end skam er... frygten for at komme komme til at skamme sig ved at handle på en bestemt måde. Altså skamme sig over modaliteter. Handlinger endnu ikke fortaget. Beslutninger endnu ikke truffet. At skamme sig over noget, man endnu ikke har gjort og undlade at gøre det på grund af den muligt følgende skam... på denne måde ender individet i en paradoksal Minority Report-agtig situation, hvor vedkommende skammer sig på forhånd uden overhoved at have handlet på skamfuld manér.
I dagens Danmark forbindes skamløshed oftest med svindlere, der foregiver at samle penge ind til kræftramte børn blot for at bruge disse penge på stoffer og strippere. Typer, der ender i Kontant... typer som Jordan Belfort. Sagen er blot dén: De er paradoksalt nok ikke skamløse og handler, som de vælger at handle, netop på grund af skam. Skammen over at være ubetydelige, små og uden relevans i en kold verden, der værdsætter dominans og magt. Lad os tage et kig på Jordan (og derved på mange lignende svindlere, thi mange af dem bærer samme karakteristik):

Man skal være godt og grundig svagtsynet for ikke at bemærke Jasons sko med særlig høj hæl. Manden skammer sig tydeligvis over at være lillebitte og i stedet for at frigøre sig for skammen, valgte han at flygte fra den; flytte fokus fra den. Fra hans krops lille størrelse til hans pungs store størrelse. Blandet med flotte damer, hurtige biler og stoffer. Den perfekte cocktail til selvfornægtelse. Ikke overbevist? Tag et kig på næste billede.

Dét er (blandt andet), hvad skam kan gøre. Føre folk ud i de mest vandvittige eventyr... hvis blot de ikke involverer introspektion, selvfordybelse og selverkendelse. Stakkels lille mand skubber - omend ubevidst - sin golfkølle væk fra sin krop, så man ikke bemærker, at han kun med nød og næppe er højere end den. Og ja, jeg er unødigt hård ved små mænd, men jeg skammer mig på ingen måde, thi jeg er Den Moderne Diogenes. Fuldkommen skamløs helt ind til benet.
Stoicisme har de seneste par år været et Hot Topic... så hot at selv spidsborgere som Svend Brinkmann har skrevet bøger om emnet og ham journalisten, man ikke husker navnet på (bogens navn er Det Hele Handler Ikke Om Dig). Sagen er blot dén: hverken Svend eller den unavngivne journalist er sande stoikere og/eller filosoffer, hvorfor det hele bliver lidt overordnet, lidt sløvt og uden egentlig gennemslagskraft. Der er intet på spil - uden at virke alt for kynisk, er der givetvis i begge tilfælde tale om et cashgrab. Nej, en sand stoiker som Den Moderne Diogenes (kynikerne var de første stoikere og givetvis faktisk også de mest sande, idet de var RENE... de var stoikere inden stoicismen blev udvandet og svag; sorry not sorry) kender den sande SKYGGESIDE af stoicisme, som Svend eller ham fisteren, som det hele ikke handler om, slet ikke er bekendt med, thi lader man for meget af sit selv bive stoisk, vil man hurtigt bemærke, at ens omverden ikke sætter pris på denne udvikling. Folk begynder at kalde én psykopat og påstå, at man undertrykker sine følelser og ikke er i kontakt med de selv samme følelser... folk mener, at man har fået en facade og det umuligvis kan være sandt, at man er så kold - så iskold, at ydre omstændigheder ikke påvirker én, ikke rusker op i én, som de gjorde engang! Men den sande stoiker er ydermere bekendt med den allermørkeste side af stoicisme, der kun fremtræder for dem, der sandeligt har stirret ned i afgrunden og er blevet skuffet! Stoikere, der simpelthen har forestillet sig det allerværsttænkelige hver eneste dag og gang på gang er blevet skuffet over, hvor lidt livet har kunne træffe dem! Dermed har de ønsket og manifesteret, at livet gav dem en udfordring! Og lad os blive enige om én ting: livet KAN og VIL blive udfordrende og da især for dén, der ønsker det nok. Dette er den sande mørke side af stoicismen... som ingen af de to NORMIES (beklager udtrykket, men det er blot, hvad de er... normale mennesker, der bare ønsker at vedligeholde en levestandard, som de selv er blevet vant til for dem selv og deres afkom) kender til eller har grænsket - ikke engang på et teoretisk plan!
Filosulting er Danmarks mest kyniske konsulentvirksomhed, der forkynder filosofien på traditionel vis med et twist - således at selv det mest grundlæggende og indlysende bliver rusket, vendt og drejet.

Sådan kan det se ud, når en filosofisk konsulent bevæger sig ind på dit kontor.... han er vellidt og vis; han spreder glæde og folk beundrer ham... hans blotte tilstedeværelse forbedrer trivsel mærkbart.
I oldtidens Grækenland kunne man støde ind i filosoffer på gaden og på markedet... i dagens Danmark næsten udelukkende på Universiteter og Jobcentre. Dét skal der ændres på, thi filosoffen har alt, hvad en psykolog, coach, præst, spåkone og healer besidder og MERE til! Thi når alle disse mødes, opstår et helt nyt univers af muligheder.
-
FAQ
1. Hvad gør en filosofisk konsulent?
Dét kommer faktisk helt an på kunden. Er der tale om en virksomhed, hvis ansatte mangler motivation? Er det selve virksomhedens 'filosofi', der skal revurderes (lad os et øjeblik forestille sig, at nogle af de virksomheder, der mener at have en filosofi, véd, hvad filosofi er og bør være)? Er der tale om en privat person, der ønsker mere ro og/eller spænding i sit liv (de kan sagtens sameksistere og da især, hvad angår det mentale)?
2. Hvad gavn kunne min virksomhed have af en filosof?
Klik her og begynd at skrive. Labore et dolore magnam aliquam quaerat voluptatem ut enim ad minima veniam quis nostrum exercitationem ullam corporis suscipit laboriosam nisi ut aliquid ex ea commodi consequatur quis autem vel eum iure reprehenderit.
3.
Klik her og begynd at skrive. Eum fugiat quo voluptas nulla pariatur at vero eos et accusamus et iusto odio dignissimos ducimus qui blanditiis praesentium voluptatum deleniti atque corrupti quos dolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate.
Ønsker du at blive kontaktet af Den Moderne Diogenes?
Telefon:
+45 31422443
Email:
mennesketivan@icloud.com
Adresse:
Kongens Nytorv 34, 1050 København K, Danmark


